Alle nye medlemmer skal oprette en profil på Medlemsportalen. Derefter skal man under "Tilmelding" vælge holdet "Venteliste" og tilmelde sig der.
Derefter vil man modtage en mail når der er plads på de respektive hold.
Al betaling af kontingent foregår via denne Portal. Første gang I tilmelder jer, betaler I, i.f.m. tilmeldingsproceduren.
Ved næste kontingentopkrævning, som vil finde sted om et halvt år, vil I modtage en mail med et betalingslink, som I skal følge.
Nedenstående fremgangsmåde må kun benyttes, hvis I af klubben har fået besked på at tilmelde jer et specifikt hold. Ved opskrivning på venteliste, skal ovenstående beskrivelse ALTID benyttes.
Men først til registrering, tilmelding og betaling:
Tryk på 'Tilmelding' og vælg det rigtige hold, man må kun melde sig på hold efter aftale med klubben/trænerne.
På nogle hold f.eks. 'karate 6-8 år' er der flere underhold, i dette tilfælde et A og et B hold (står i den korte beskrivelse).
Det vil typisk være 'karate 6-8 år' hold A nye medlemmer tilmelder sig på. Tip: tjek tidspunkt på holdet. Ved tvivl kontakt trænerne.
Tryk på 'Tilmeld':
Opret en profil: vælg et brugernavn og password, og tryk på pil og udfyld de ønskede oplysninger.
Hvis I ikke kan huske medlemsnummer, brug 999.
Når profilen er oprettet, skal I tilmelde jer, det ønskede hold.
Efter oprettelse af profil betaler I for holdet med jeres betalingskort via den grønne 'Betal her'.