Elitetræninger

Dragørs Kata Eliteafdeling 2020

 
Elite 1: begynder elitehold
Elite 2: øvet elitehold
Elite 3: Talentcenter
Elite 4: Landshold + udvalgte
 
Ny struktur - lige uger:
Mandag fra 18.00-19.00 (Elite 1) – (Underviser RL)
 
Mandag fra 19.00-20.00 (Elite 2+3+4) - (Underviser RL/TD/AS)
 
Mandag fra 20.00-20.30 (Elite 4 - fortsætter) - (Underviser TD/AS)
 
Søndag fra 13.00-14.30 (Elite 2+3+4+eksterne) (Underviser TD/RL)  
 
Ny struktur - ulige uger:
Mandag fra 18.00-19.00 (Elite 1+2) – (Underviser RL)
 
Mandag fra 19.00-20.30 (Elite 3+4) - (Underviser RL/TD/AS)
 
Søndag fra 13.00-14.30 (Elite 2+3+4+eksterne) (Underviser TD/RL)
 
 
Søndage fra 13.00-14.30 (Elite 2+3+4) – talentcenter/landshold/eksterne
Dette er et åbent hold, hvor udøvere fra andre klubber er blevet opfordret til at træne med på holdet. Instruktør er sensei Tejs.
 
Enetimer
(derudover kan der efter behov tilkøbes enetimer. Kontakt din daglige instruktør).
 
Priser
  • Eliteholdene koster som udgangspunkt 300,- per halvår udover normalt kontingent
  • Som udøver under 25 år kan man maks komme til at betale for 2 ekstra ugentlige træninger
  • Hvis man er fast instruktør får man rabat på sit kontingent
  • Hvis man er fast hjælpeinstruktør får man rabat på sit kontingent hvis man er tilmeldt 2 eller flere elitehold
Tilmelding
  • Første omgang skriver man sig på en venteliste på klubbens opslagstavle
  • Så vurderer trænerne om det passer med kapaciteten og giver eleverne besked
  • Så tilmelder man sig online på vores klubmodul, når tiden nærmer sig for kontingentbetaling
Elite 1 Begynder elitehold
Her lærer man typisk en ny stævnekata samt hvordan man gør til stævner. Højdepunktet for dette hold er DM som ligger i foråret. Vi anbefaler også et par andre mindre danske stævner, hvor klasserne er opdelt både efter alder og grad, der gør det lidt lettere for dem med lave grader.
For at komme i betragtning til næste hold skal man have vist både interesse og niveau ved stævner i kata. Der er intet alderskrav, men man skal have vist positive takter indenfor udvikling, træningsindsats, opførsel samt fremmøde. 
 
Elite 2 Øvet elitehold
På dette niveau træner man mandag under sensei Tejs og sempai Rikke. Her får man lov at lære ny stævnekata og vil træne sammen med udøvere helt op til landsholdsniveau. Så det forventes at man kan tage ansvar for egen træning samt deltager i danske stævner plus 1 mindre udenlandsk stævne per sæson (typisk Sverige eller Tyskland).
 
Elite 3 – Talentcenter
DKarF har både et Talentcenter Øst i Kata (træner Anne-Sofie Sørensen) og et Talentcenter Vest i Kata (træner Rikke Linck). Begge talenttrænerne er tidligere landsholdskæmpere. For at komme i betragtning til Talentcenter i kata skal man være fyldt 10 år, men de typiske udøvere er 12-14 år. To gange årligt afholder talentcentrene udtagelsestræninger. Hvis ens daglige træner giver en lov kan man komme med til disse udtagelser. For at blive indstillet skal man have trænet på klubbens Elitehold i længere tid og gjort sig godt bemærket til disse træninger samt have lavet gode resultater ved stævner.
 
Man skal også virke som hjælpetræner i klubben samt passe sin daglige træning. Det er også et krav, at der er en stor forældreopbakning. Forældrene skal sørge for at følge med i hvornår der afholdes træning og stævner. Til stævner skal de sørge for at de ydre rammer omkring udøveren er gode samt selv være opsøgende på mødetidspunkter, tidsfrister omkring betaling osv. De skal også være indstillet på at betale for stævnedeltagelse i Danmark og i udlandet. Der er ingen objektive krav for at blive udtaget, det er suverænt op til den ansvarlige Talenttræner. Der afholdes 6-10 træninger årligt i forskellige klubber på Sjælland som er tilknyttet Talentcenteret. Der er mødepligt til alle træninger.
 
Springbrættet til landsholdet er at blive landsholdsbobler på talentcentret. Hvis man gør det skal man være indstillet på at give det hele et skub opad. Man bør deltage i de stævner som er udtagelsesstævner for landsholdet, hvis man har ambitioner om at blive optaget.
 
Elite 4 – Landsholdet
Det øverste niveau er landsholdet. For at komme i betragtning til landsholdet skal man være fyldt 14 år. Udtagelser finder sted 2 gange årlig, typisk 20.juni og 20.november. Sensei Tejs er træner for Katalandsholdet som træner cirka 4-6 gange om året. Som landsholdsudøver får man sponsorudstyr samt lov til at stille op for landsholdet i udlandet. Udøvere som vil søge optagelse gør det efter aftale med sensei Tejs. Der skal udfyldes en ansøgning. Det højeste mål for en landsholdsudøver er at blive udtaget til NM (som afholdes årligt i april måned), EM (som afholdes årligt i februar måned for U21 og maj måned for seniorer) eller VM (som afholdes hvert andet år i november måned: senior VM lige år og U21 VM ulige år). Der findes følgende klasser for landsholdet: kadet (14-15 år), junior (16-17 år), ungsenior (18-20 år) og senior (i kata kan man stille op som senior når man er fyldt 16 år). Yderligere information om landsholdet findes på Dansk Karate Forbunds hjemmeside under Elite.
 
Stævnekalender
 
Stævnerne bliver kategoriseret af Dansk Karate Forbund efter sværhedsgrad hvor 1 er det letteste og 8 er VM.
 
 
 
 
Praktisk info
 
Stævnekoordinatorer for klubben er Gøril Mathisen og sensei Tejs. De vil stå for tilmelding til de danske, svenske og nordtyske stævner.
 
Der vil ofte blive lagt information omkring stævner ud på klubbens hjemmeside. Løbende beskeder omkring mødetidspunkt, samkørsel, links til kamplister/hjemmesider osv. vil blive lagt ud på klubbens facebookgruppe så sørg for at være tilmeldt den. Vi vil gerne understrege at det er vigtigt at I overholder tidsfrister for tilmelding og betaling så I respekterer det arbejde klubben har med at melde Jer til.
 
Deltager man til stævner hvor sensei Tejs ikke er med skal man samme dag sende et lille referat af ens deltagelse på sms til 31 65 41 32. Dette gælder alle som er tilknyttet eliteafdelingen.

Nyheder


Kommende aktiviteter





Itosu-Kai Karate Dragør | Møllelodden 4, 1 sal, 2791 Dragør | Reg. nr. 5325 konto nr. 0000250192
Rutevejledning