Elitetræninger

Dragørs Kata Eliteafdeling efterår 2017

Træningstider

Mandage fra 19.00-20.30 (Elite 1+2+3) – minimum brunt bælte
Dette er et lukket hold. Instruktør er sensei Tejs.

Onsdage fra 17.30-18.30 (Elite 5) – minimum blåt bælte med streg
Dette er et lukket hold. Instruktør er sempai Rikke.

Onsdage fra 18.30-19.30 (Elite 2+3+4) – minimum gult bælte med 2 streger
Dette er et lukket hold. Instruktør er sempai Rikke.

Onsdage fra 19.30-21.00 (Elite 1) – landsholdskæmpere
Dette er et lukket hold. Instruktør er Anne-Sofie.

Søndage fra 13.15-14.15 (Elite 1+2) –  talentcenter/landshold
Dette er et åbent hold, hvor udøvere fra andre klubber er blevet opfordret til at træne med på holdet. Instruktør er sensei Tejs.

Enetimer
(derudover kan der efter behov tilkøbes enetimer. Kontakt din daglige instruktør).

 

 

 

 

 

 

 


Priser

  • Eliteholdene koster som udgangspunkt 300,- per halvår udover normalt kontingent
  • Som udøver under 25 år kan man maks komme til at betale for 2 ekstra ugentlige træninger
  • Hvis man er fast instruktør får man rabat på sit kontingent
  • Hvis man er fast hjælpeinstruktør får man rabat på sit kontingent hvis man er tilmeldt 2 eller flere elitehold

Tilmelding

  • Første omgang skriver man sig på en venteliste på klubbens opslagstavle
  • Så vurderer trænerne om det passer med kapaciteten og giver eleverne besked
  • Så tilmelder man sig online på vores klubmodul, når tiden nærmer sig for kontingentbetaling

Elite 5 minimum blåt bælte med streg
Første skridt er onsdagsholdet med sempai Rikke fra 17.30-18.30. Her lærer man typisk en ny stævnekata samt hvordan man gør til stævner. Højdepunktet for dette hold er DM som ligger i foråret. Vi anbefaler også et par andre mindre danske stævner, hvor klasserne er opdelt både efter alder og grad, der gør det lidt lettere for dem med lave grader.

Elite 4 minimum gult bælte med 2 streger
For at komme i betragtning til næste hold skal man have vist både interesse og niveau ved stævner i kata. Der er intet alderskrav, men man skal have vist positive takter indenfor udvikling, træningsindsats, opførsel samt fremmøde. Disse elever træner onsdag fra 18.30-19.30 under sempai Rikke. Her træner man sammen med elever på et højere niveau og får lov til at lære ny stævnekata. Højdepunktet er ligeledes DM og det forventes at man deltager i de danske stævner der udbydes.

Elite 3 minimum brunt bælte
På dette niveau tilbydes 2 ugentlige ekstra træninger. Man træner fortsat på onsdagsholdet under sempai Rikke fra 18.30-19.30 her vil man ligge midt i gruppen rent niveaumæssigt. Man kan derudover træne mandag fra 19.00-20.30 under sensei Tejs. Her får man lov at lære ny stævnekata og vil træne sammen med udøvere helt op til landsholdsniveau. Så det forventes at man kan tage ansvar for egen træning samt deltager i danske stævner plus 1 mindre udenlandsk stævne per sæson (typisk Sverige eller Tyskland).

Elite 2 – Talentcenter
DKarF har både et Talentcenter Øst i Kata (træner Anne-Sofie Sørensen) og et Talentcenter Vest i Kata (træner Lars Henriksen). Begge talenttrænerne er tidligere landsholdskæmpere. For at komme i betragtning til Talentcenter i kata skal man være fyldt 10 år, men de typiske udøvere er 12-14 år. To gange årligt afholder talentcentrene udtagelsestræninger. Hvis ens daglige træner giver en lov kan man komme med til disse udtagelser. For at blive indstillet skal man have trænet på klubbens Elitehold i længere tid og gjort sig godt bemærket til disse træninger samt have lavet gode resultater ved stævner.

Man skal også virke som hjælpetræner i klubben samt passe sin daglige træning. Det er også et krav, at der er en stor forældreopbakning. Forældrene skal sørge for at følge med i hvornår der afholdes træning og stævner. Til stævner skal de sørge for at de ydre rammer omkring udøveren er gode samt selv være opsøgende på mødetidspunkter, tidsfrister omkring betaling osv. De skal også være indstillet på at betale for stævnedeltagelse i Danmark og i udlandet. Der er ingen objektive krav for at blive udtaget, det er suverænt op til den ansvarlige Talenttræner. Der afholdes 6-10 træninger årligt i forskellige klubber på Sjælland som er tilknyttet Talentcenteret. Der er mødepligt til alle træninger.

Springbrættet til landsholdet er at blive landsholdsbobler på talentcentret. Hvis man gør det skal man være indstillet på at give det hele et skub opad. Man bør deltage i de stævner som er udtagelsesstævner for landsholdet, hvis man har ambitioner om at blive optaget.

Elite 1 – Landsholdet
Det øverste niveau er landsholdet. For at komme i betragtning til landsholdet skal man være fyldt 14 år. Udtagelser finder sted 2 gange årlig, typisk 20.juni og 20.november. Sensei Tejs er træner for Katalandsholdet som træner cirka 4-6 gange om året. Som landsholdsudøver får man sponsorudstyr samt lov til at stille op for landsholdet i udlandet. Udøvere som vil søge optagelse gør det efter aftale med sensei Tejs. Der skal udfyldes en ansøgning. Det højeste mål for en landsholdsudøver er at blive udtaget til NM (som afholdes årligt i april måned), EM (som afholdes årligt i februar måned for U21 og maj måned for seniorer) eller VM (som afholdes hvert andet år i november måned: senior VM lige år og U21 VM ulige år). Der findes følgende klasser for landsholdet: kadet (14-15 år), junior (16-17 år), ungsenior (18-20 år) og senior (i kata kan man stille op som senior når man er fyldt 16 år). Yderligere information om landsholdet findes på Dansk Karate Forbunds hjemmeside under Elite.

Stævnekalender

Stævnerne bliver kategoriseret af Dansk Karate Forbund efter sværhedsgrad hvor 1 er det letteste og 8 er VM.

Stævner efterår 2017 og forår 2018

  • Itosu-Ryu VM          ikke ratet          17.-18.august (Shanghai, Kina)
  • Karate 1 -Tyskland  kategori 6         08.-10.sep (Leipzig, Tyskland) – udtagelsesstævne
  • Lion Cup                   kategori 4         15.-16.sep (Luxembourg) – udtagelsesstævne
  • Budo Nord                kategori 2         23.sep (Kristianstad, Sverige)
  • Kaizen Open             kategori 2         30.sep/1.okt (Kolding)
  • Czech GP                  kategori 4         30.sep – 01.okt (Pilsen, Tjekkiet)
  • Banzai Cup               kategori 3         06.-08.okt (Berlin, Tyskland) – udtagelsesstævne
  • Karate 1 – Østrig      kategori 6         07.-08.okt (Salzburg, Østrig) – udtagelsesstævne
  • U21 VM                     kategori 8         26.-29.okt (Tenerife, Spanien)
  • Gøteborg Int.           kategori 2          04.nov (Gøteborg, Sverige)
  • Hanse Open             kategori 2          november (Lübeck, Tyskland)
  • Dragør Cup              ikke ratet           november (Dragør)
  • Karate 1 – Paris       kategori 6          januar (Paris, Frankrig)
  • Austrian Champ..    kategori 4          20. jan (Hard, Østrig)
  • U21 EM                     kategori 7         februar (Sochi, Rusland)
  • Hamborg Open        kategori 2         februar (Hamborg, Tyskland)
  • Ishøj Cup                 kategori 3          februar (Ishøj)
  • Karate 1 – Holland  kategori 6          marts (Holland)
  • DM                           kategori 3          23.-25.mar (Holstebro)
  • NM                           kategori 3          07. apr (Tampere, Finland)
  • Swedish Open          kategori 3          14.-15.apr (Malmø, Sverige)
  • Krokoyama Cup       kategori 4          april (Koblenz, Tyskland)
  • Senior EM                kategori 7          maj (Novi Sad, Serbien)
  • Sydhavspokalen      kategori 1           maj (Nykøbing Falster)
  • Bushido Open          kategori 2          maj (Helsingborg, Sverige)
  • Gladsaxe Cup           kategori 2          maj (Gladsaxe)

Praktisk info

Stævnekoordinatorer for klubben er Winie Enevoldsen, Louise Scharff, Dorte Dalgård og sensei Tejs. De vil stå for tilmelding til de danske, svenske og nordtyske stævner.

Der vil ofte blive lagt information omkring stævner ud på klubbens hjemmeside. Løbende beskeder omkring mødetidspunkt, samkørsel, links til kamplister/hjemmesider osv. vil blive lagt ud på klubbens facebookgruppe så sørg for at være tilmeldt den. Vi vil gerne understrege at det er vigtigt at I overholder tidsfrister for tilmelding og betaling så I respekterer det arbejde klubben har med at melde Jer til.

Deltager man til stævner hvor sensei Tejs ikke er med skal man samme dag sende et lille referat af ens deltagelse på sms til 31 65 41 32. Dette gælder alle som er tilknyttet eliteafdelingen.