Schwiss Open (kategori 4)

Klubben havde 8 udøvere med fra katalandsholdet til dette stævne. For nogle var stævnet ekstra vigtigt da det var udtagelsesstævne med henblik på U21 VM til november. Det blev til guld, sølv og 2 bronze.

Senior mænd

Sempai Thomas Noringriis var dagens mand da han tog guld i denne klasse med hele 77 tilmeldte. Cifrene var suværene: 5-0, 5-0, 5-0, 5-0, 3-2 og 5-0. Fantastisk resultat. Sempai Christian Dalgård tabte 1-4 til en schweizer.

Ungsenior mænd

Sempai Thomas stillede også op i denne klasse som lå lige efter senior. Kræfterne var vist ved at være opbrugt så efter 5-0 i første runde tabte vi 2-3 til Felix Falk fra Sverige som senere vandt bronze.

Junior mænd

Sempai Andreas Ekkert startede fint med at vinde 4-1 med kataen annan. Herefter tabte han 1-4 til gankaku, vandt så efterfølgende 3-2 i opsamlingen mod en russer men tabte bronzekampen meget knebet 2-3 til gankaku igen. Husk man kan ikke parere gankaku er der et gammelt shito-ryu ordsprog der lyder…Sempai Christian tabte desværre 1-4 med unshu til en landsholdskæmper fra Luxembourg.

Kadet mænd

I en stor pulje måtte Lukas Ekkert se sig besejret 2-3 af en schweizisk modstander som tabte runden efter til Ukraine. Det er den slags marginalkampe man skal have på sin side for at komme til de sjove kampe.

Senior kvinder

Sempai Rikke Linck startede godt med at vinde 3-2 over en italiener men tabte så 2-3 med sin unshu til en schweizer. Sempai Cecilie Bjerring vandt først 5-0 med nipaipo men tabte så 2-3 til en stærk tysker der senere tabte semifinalen 2-3 til den senere guldvinder. Det kunne have blevet til mere. Sempai Caroline havde en dårlig lodtrækning i en svær pulje, hun tabte 0-5 til den senere bronzevinder Sandra Mark og derfor ingen opsamling.

Ungsenior kvinder

Sempai Cecilie tabte igen 2-3 til en stærk tysker, hvilket man godt kan risikere på disse breddegrader. Hun vandt så sikkert opsamlingen 4-1 og 5-0 og sikrede sig en fin bronzemedalje.

Junior kvinder

Sempai Rikke var rigtigt godt kørende på trods af lidt sygdomsrester i kroppen: 5-0 5-0, 4-1 og 5-0 skaffede hende en finaleplads hvor hun måtte nøjes med sølv da hun tabte 1-4 til Melinda Mark fra Schweiz. Kæmpe tillykke med det flotte resultat. Sempai Caroline kom godt fra start og vandt 5-0 med kusanku dai i første runde men tabte så 1-4 til en schweizer runden efter.

Kadet kvinder

Sempai Frederikke Bjerring endte med at snuppe en bronze i denne klasse efter først at have tabt 1-4 til den senere guldvinder fra Italien. Opsamlingen blev klaret 4-1, 5-0 og 3-2. Godt gået.