SydhavsPokal 2013

Itosu-Kai Karate Dragør stillede op med 17 kæmpere.

I kategorien Piger 10-11 år. 10.-4. kyu stillede Helena Ridder, Maria Ridder, Josephine Christiansen og Clara Birn op. Clara startede med at møde puljens favorit og måtte se sig slået. I opsamlingen tabte hun en kamp der kunne være gået begge veje da den endte med resultatet 1-2. Maria tabte sin første kamp, men kom stærkt igen i opsamlingen hvor hun vandt sin første kamp og tabte sin anden med et tæt resultat på 1-2. Helena vandt sin første kamp og måtte derefter se sig slået af den kommende vinder i kategorien. I opsamlingen tabte hun sin første kamp mod den kommende bronze vinder med en tæt kamp der endte 1-2. Josephine slog den ene modstander ud efter den anden, hun vandt sin første kamp 3-0, den næste 3-0 og i semifinalen mødte hun puljens favorit som hun slog 3-0 til alles forbløffelse. Josephine kæmpede en flot finale der dog endte 3-0 til modstanderen, en flot Sølv medalje til Josephine. Alle pigerne er kæmpede fantastisk til deres første stævne.

I kategorien Piger 10-11 år. 4.-1. kyu stillede Anna Enevoldsen op. Anna er en erfaren stævne deltager og høster som regel en del medaljer. Denne gang var der dog kamp til stregen og Anna måtte se sig besejret i første runde 2-1 til modstanderen. I opsamlingen vandt hun sin første kamp men tabte derefter bronze kampen 2-1 til modstanderen. I kategorien Åben Piger ungdom til 11 år tog Anna skeen i den anden hånd og viste dem at hun ikke var lige sådan at slå ud, hun røg i opsamlingen igen, men denne gang tog hun bronzen hjem, et stærkt comeback i en endnu større gruppe af dygtige modstandere.

I kategorien Drenge 9-10 år. 10.-4. kyu stillede David Scheurer op. David vandt sin første kamp og måtte i sin anden kamp se sig besejret. I opsamlingen tabte han en tæt kamp der endte 2-1 til hans modstander. Flot kæmpet af David som viste stort gåpåmod og karate ånd.

I kategorien Drenge 10-11 år. 10.-4. kyu stillede Marcus Johnsen, Frederik Tots og Theodor Uggerhøj op. Dette var Marcus’ første stævne og han var så sandelig i en gruppe med hård konkurrence, han tabte sin første kamp, men kom godt igen i opsamlingen hvor han først vandt 3-0, men tabte derefter 0-3. Frederik Tots tabte sin første kamp 1-2 i en kamp der kunne være gået begge veje og måtte desværre også se sig ude i en opsamling bemandet af et hårdt felt. Han kom dog stærkt igen i sin anden kategori Åben Drenge ungdom til 11 år, hvor han vandt sin første kamp overlegent, men derefter røg ud til den kommende vinder af kategorien, han kæmpede bravt i opsamlingen og lavede sine bedste kataer til dato, desværre måtte han se sig ude til en mere erfaren kæmper. I Drenge 10-11 år havde Theodor blod på tanden, han vandt sin første kamp, tabte dog sin anden, men det lod han sig ikke slå ud af, han styrede direkte igennem opsamlingen ved at vinde alle sine kampe og tage Bronzen med hjem.

I kategorierne Piger 12-13 år. 4.-1. kyu og Åben Piger ungdom 12-13 år stillede Alberte Schmidt op. I den første kategori vandt Alberte sin første kamp, tabte sin anden og måtte se sig besejret i opsamlingen. Men i den åbne klasse havde Alberte fået ny energi og hun vandt sine to første kampe og tabte dernæst til en af finalisterne. Alberte var endnu engang i opsamling og denne gang ville hun have en medalje med, Alberte var ustoppelig og kørte sine modstandere over hele vejen op til bronze kampen som hun også vandt overlegent.

Drenge 12-13 år. 4.-1. kyu var puljen vi havde flest deltagere i. 5 erfarne stævne deltagere, Emil Enevoldsen, Nikolaj Troest, Alexander Thurau, Victor Søndergaard og Alexander Uggerhøj. Alexander havde en fantastisk kampånd, han vandt sin første men tabte dog sin anden kamp. I opsamlingen endte det lige sådan med første kamp vundet og anden tabt. Victor vandt sin første og tabte sin anden kamp. I opsamlingen tabte han sin første kamp. Alexander Thurau tabte sin første kamp og røg i opsamling. I opsamlingen vandt han 2 kampe før han måtte se sig slået. Emil og Nikolaj vandt begge deres første kampe overlegent og måtte derefter indse at lodtrækningen ikke havde været til deres fordel, de to favoritter mødte allerede hinanden i kvart finalen og her vandt Emil. Nikolaj kom derpå i opsamling hvor han tabte en kamp der var meget tæt og endte i 1-2. Emil forsatte med at vinde og endte i finalen hvor han tabte 0-3.

I Åben Drenge ungdom 12-13 år var det kun Victor, Emil og Nikolaj der stillede op. Efter at have vundet deres 2 første kampe stod Emil og Nikolaj endnu engang overfor hinanden. Denne gang var det Nikolaj der løb med sejren og endte i finalen. Finalen tabte han til selvsamme kæmper der havde besejret Emil i deres forrige pulje. Nikolaj tog sølvet hjem, og vi havde Emil i bronze kampen som han tabte 1-2. Victor havde vundet sine to første kampe og røg dernæst ud til vinderen af puljen. Victor var derfor også i en bronze kamp, en kamp han desværre tabte 0-3.

I kategorierne Piger 14-15 år. 10.-4. kyu og Åben Piger Kadetter stillede Victoria Veidiksen op. Victoria var flyvende i den første kategori hvor hun ryddede hele puljen og tog Guldet hjem. I den åbne klasse var Victoria lige pludselig i selvskab med nogle af de piger der har trænet en del år, her måtte hun se sig ude i første runde og dernæst opsamlingen.

I kategorien Piger 14-15 år. 4.-1. kyu stillede Maria Holst op. Maria var oppe imod nogle meget erfarne og dygtige kæmpere og tabte desværre sin første kamp og dernæst sin opsamling.

I Åben Piger Juniorer og Åben Kvinder Seniorer stillede Caroline Dalgård op. Caroline som kæmper om et spot til VM måtte gå op imod Nykøbings top kæmpere for at få de påkrævede points. Hun kæmpede sig uden problemer op i finalen i junior klassen hvor hun skulle møde rivalen Frederikke Madsen. Madsen som var på hjemmebane tog en sejr på 4-1 og det blev til Sølv for Caroline. I Senior klassen blev Caroline snydt for en revanche mod Madsen da hun tabte til Emilie Larsen, en kamp der også kunne have være gået til Caroline. Det blev til Bronze i senior klassen.

I alt blev det til; 1 guld, 4 sølv og 4 bronze medaljer og en masse flotte kataer. Tak til alle forældrene for deres hjælp med lister og opbakning. Coaches sempai Thomas Noringriis og sempai Victor Cordes