Jyske Mesterskaber 2006

Klubben havde sendt 9 aktive deltagere til det jyske 18.marts samt sempai Tanja som havde pådraget sig en mindre knæskade. Stævnet er for 14-årige og opefter og er for seniorerne en optakt til DM. Vi havde denne gang valgt at overnatte på et vandrehjem for at få en rimelig nattesøvn og derved en bedre stævneforberedelse. Det gav også et godt sammenhold og en hyggelig tur, desværre med lidt morgenstress på grund af lidt kørselsforvirring og bortkomne nøgler som resten af deltagerne måske får lov til at smage flødeboller for!

Alexander Morell (kadet, 4.kyu) var i hårdt selskab og røg ud i første runde i både kata og kumite men fik nogle vigtige ting med hjem i baggagen som er med til at udvikle ham.

Camilla Jørgensen (kadet, 2.kyu) tabte første runde i kata til en stærk Falster-pige og lavede en fin kata i opsamlingen hvor hun knebent tabte 2-1.

Ann Prevost (senior, 1.kyu) tabte til Falsters Britt Larsen som gjorde et af sine utallige come-back og ligesom Camilla lavede Ann en god kata i opsamlingen og tabte 2-1.

Sensei Tejs Damkjær (senior, 3.dan) tabte til Falsters Alexander Egebjerg, vandt dernæst en i opsamlingen og tabte 2-1 i kampen der var adgangsgivende til bronze.

Sempai Peter Heneberg (senior, 2.dan) vandt sin første kumite-runde 5-0 og tabte derefter 3-0 til Phillip fra Solrød som han ellers slog sidst de mødtes i bronzekampen til DM. Han sluttede altså i top 8.

Nicole Prevost (kadet, 4.kyu) vandt 1 kata-runde og tabte derefter 2-1. I kumite mødte hun rutinerede Kirstine fra Solrød og blev lidt imponeret og tabte 4-1.

 

Kristina Brandt (kadet, 1.kyu) var godt kørende i kata efter lang tids knæproblemer og vandt 2 runder før hun tabte 2-1. Hun placerede sig samlet i top 8 i et meget stærkt felt.

 

Sempai Dennis Andersen (senior, 1.dan) havde en udmærket dag men en svær lodtrækning. I kumite mødte han Noureddine fra Ishøj og i en meget tæt og velkæmpet dyst måtte dommerne votere om udfaldet og desværre valgte de ikke sempai Dennis. I kata vandt han 2 runder før han tabte 2-1. I opsamlingen var der ingen tvivl og han gjorde rent bord hele vejen til bronzemedaljen.

 

Sempai Victor Cordes (kadet, 1.dan) var den Dragør-kæmper som gjorde det bedst. I kata vandt han 2 runder og tabte herefter 2-1. I kumite måtte han virkelig kæmpe for sin placering og hive sig selv og ved hårrødderne. Han fightede sig igennem 3 sejre og fik virkelig erfaret hvor meget koldblodighed og det at hele tiden finde en kampdygtig kamae i kampens hede betyder. Herefter tabte han til Mike fra Solrød men gjorde rent bord i opsamlingen og endte her med en bronzemedalje.

 

Status er altså 2 bronzemedaljer til sempai Dennis og sempai Victor og 2 top 8 placeringer til Kristina og sempai Peter.