U21 EM Sochi, Rusland (kategori 7)

U21 EM Sochi, Rusland (kategori 7)

02.februar 2018

Klubben havde fået udtaget 3 kæmpere fra landsholdet. Det var en spændende og anderledes oplevelse at rejse til Rusland. Der var god stemning i hele truppen, og vi fik endeligt hul på bylden og begyndte at vinde runder på højeste niveau. Stærkt gået.

Josephine Christiansen var med til sit første store titelmesterskab for landsholdet. Hun stillede op i kadet-klassen og havde to nye kataer med til denne sæson. De kom begge på gulvet, en fantastisk debut. Hun lagde ud med heiku mod Azerbaijan. 5-0 en sikker start. Så ventede England, der havde været i bronzekamp både til EM og VM. Alligevel tog vi 2 flag mod hende og tabte knebent 2-3. Super godt gået – desværre blev det ikke til opsamling.

Cecilie Scharff havde trukket Spanien i junior – Europas stærkeste katanation. Cecilie gik uimponeret til opgaven og lavede en teknisk god papuren. Hun tog et enkelt flag, stærkt gået. Spanien gik hele vejen til finalen, så vi fik en chance til mod Tyskland i opsamlingen. Desværre endnu et 2-3 nederlag med anan, men flotte takter fra Cecilie.

Sempai Frederikke Bjerring deltog ved sit sidste U21 mesterskab denne gang. Hun har repræsenteret Danmark ved samtlige U21-mesterskaber de sidste 7 år. Vi turde ikke andet end at starte med stærkeste kata. Vi vandt sikkert 5-0 over Polen med anan dai. Så var det Tyskland, som er lidt en ond ånd for Frederikke. Desværre tabte vi 1-4. Tyskeren kom hele vejen til semifinalen, så det var en stærk modstander.

 

Author: Kimi Schwartz

Sempai Kimi Schwartz