DM for juniorer og kadetter (14-20 år)

I år var dette stævne meget stærkt besat med omtrent dobbelt så mange tilmeldte i både kata og kumite som sidste år. Desuden var det generelle niveau steget, hvilket gjorde oddsene lidt sværere, især når flere af vores deltagere for første gang skulle prøve kræfter i en ny alderskategori. Kun sempai Tanja og Kristina i kadet-klassen var ikke ”nybegyndere”.

Alexander Dyreborg (3.kyu – 15 år): Kom til kort i kata men tog grusom hævn i kumite. Selvom han for første gang deltog ved DM som kadet gik han uimponeret til sagen. Han var ikke spået de store chancer på forhånd men han vandt hele 4 kampe i træk, primært på en god gyaku tsuki. Dermed var han i finalen, som han tabte til en bedre modstander. Flot sølvmedalje af Alexander der i lyset af hans gode præstationer har fået lov til at deltage i Elitetræningen.

Camilla Jørgensen (3.kyu – 15 år): Camilla var kommet i menneskehænder og havde ikke de store muligheder hverken i kata eller kumite. Hun forbedrer sig dog konstant, specielt i kata,  så hvis hun forsætter kan det være hun kan blande sig lidt mere med de store i fremtiden. Bliv ved med det gode arbejde.

Sempai Victor Cordes (1.dan – 14 år): Ja, sempai Victor der er vant til at vinde medaljer havde ikke sin bedste dag resultatmæssigt selvom han ydede en god indsats i både kata og kumite. Højt at flyve, dybt at faldt – fra at være Danmarksmester i foråret til nu at blive slået i første runde. Karate er uforudsigeligt…

Sempai Emil Rosschou (1.dan – 14 år): Stillede kun op i kumite, hvor han startede med 2 sejre. Alligevel kom han aldrig rigtig i gang og tabte efterføglende sin kvartfinale og sin opsamling. Hans store potentiale skal nok give ham flere sejre fremover.

Kristina (1.kyu – 17 år): var så heldig at kunne deltage både som junior og kadet. Hos kadetterne gik det ikke så godt, hun mistede balancen i sine kataer og røg også ud i kumite. Hos juniorene fandt hun bedre takter frem og vandt både en katarunde (sluttede i top 8) og en kumite-kamp i opsamlingen.

Sempai Tanja (1.dan – 16 år): Havde en udmærket dag i kumite og en rigtig god dag i kata. I begge discipliner vandt hun sine to første runder. I semifinalen i kata tabte hun til den senere guldvinder og røg desværre ud med stemmerne 2-1 i opsamlingen. I  kumite sluttede hun blandt de 8 bedste da hun tabte sin kvartfinale til en temmelig hård modstander som desværre fik lidt for frie tøjler. Kadetpigerne har det svært for tiden da klassen er domineret af meget stærke folk fra primært Nykøbing Falster i kata og Solrød i kumite.

Sempai Dennis Andersen (1.dan – 18 år): Som første-års junior klarede Sempai Dennis sig rigtig godt. I kata mødte han den senere guldvinder, Alexander Egeberg fra Nykøbing i første runde og tabte. I opsamlingen gjorde han rent bord og vandt 3 runder i træk hvilket gav en fortjent bronzemedalje. I kumite kom han helt til semifinalen, hvor han desværre tabte og pådrog sig en skade på foden. Han fightede dog videre i opsamlingen som han vandt og i bronzekampen stod den uafgjort efter forlænget tid og kun en kneben 2-1 dommerafgørelse fravristede sempai Dennis endnu en medalje. Hos juniorene er der for tiden dominans af Ishøj i både kumite og kata (kvinder), mens kata på herresiden stadig tilhører Nykøbing.

Tillykke til alle med præstationerne og resultaterne.

Coaches sempai Morten og sensei Tejs

Sydhavs Cup 2005

Klubben stillede med 12 deltagere til årets største børne-og ungdomsstævne i Nykøbing på Falster, hvor hovedsæde for stilarten IOGKF (International Okinawa Goju-ryu Karate Federation) i Danmark holder til. Som altid er det et yderst velorganiseret stævne, tidsplanerne holder og dommerstandarden stiger for hvert år ligesom standarden også stiger for deltagerne. Børne-og ungdomskarate er inde i en positiv udvikling der skærper kampen om medaljerne.

Kristoffer Lambek 9 år, 7.kyu: klarede sig fint i kata hvor han vandt sin første runde.

Andreas Ekkert 9 år, 7.kyu: vandt ligeledes sin første runde i kata.

Mads Sørensen 11 år, 6.kyu: røg ud i første runde i kata men tog hævn i kumite hvor han vandt sine 2 første kampe sikkert 7-0 på gyaku tsuki. I tredje runde glippede bronzemedaljen lige akkurat da modstanderen scorede til 6-5 lige som gong-gongen lød. Flot præstation.

Sebastian Lambek 11 år, 6.kyu: tabte i kumite, men vandt hele tre runder i kata med pinan shodan og fik en fortjent bronzemedalje.

Nicole Prevost 13 år, 5.kyu: mødte en god modstander i kumite og tabte klart, men viste sit store talent i kata og vandt guld efter fire sejre på stribe med pinan yondan og pinan godan. Stort tillykke.

Bertil Cordes 11 år, 4.kyu: tabte desværre i kumite men overgik sig selv i kata og vandt hele 3 kampe hvilket gav en flot bronzemedalje til Bertil.

Thomas Brandt 14 år, 3.kyu: vandt sin første kata men mødte så den senere vinder og tabte 3-0. I kumite kørte det ikke så godt og her tabte han desværre også.

Camilla Jørgensen 15 år, 3.kyu: har ikke så meget held i sprøjten til stævner for tiden og røg ud i både kata og kumite. Hun viste dog bedre takter i kumite og fik sat et par gode scoringer ind med gyaku tsuki.

Alexander Dyreborg 15 år, 3.kyu: som nykåret vicedanmarksmester i kumite måtte han erkende at højt at flyve, dybt at falde. Alexander mødte en virkelig god modstander i kumite og tabte i første runde. I kata tabte han desværre også.

Christopher Rohde 11 år, 2.kyu: havde en særdeles god dag. I kata fejede han al modstand til side og vandt en suveræn guldmedalje der trods en 2-1 sejr i finalen aldrig var i fare. I kumite fik han kamp til stregen og i nogle virkelig underholdende kampe vandt han sine 2 første runder og tabte snævert i semifinalen. Guld og bronze – stort tillykke.

Victor Cordes 14 år, shodan: var godt kørende og vandt 2 katarunder før han tabte til Emil fra Solrød. I kumite startede han som lyn og torden og satte mange flotte scoringer ind i en storsejr i første runde. Så mødte han Mike fra Solrød der viste overlegen klasse og på alle punkter var en lille takt bedre.

Tanja Midtgaard 16 år, shodan: viste gode takter i kata og vandt 2 runder før hun tabte meget knebent 2-1 til Kirstine fra Solrød med en ellers overbevisende Rohai. I kumite mødte hun Tina fra Solrød, der med sin store erfaring ikke havde de store problemer med at slå Tanja.

Tak til forældre og tilskuere for opbakning.

Coaches Kristina, Ann og sensei Tejs

DRAGØR CUP 2005

KATA – LAVT GRADUEREDE

BRONZE:                 MADS

SØLV:                       SEBASTIAN

GULD:                      ANDREAS

 

KATA – HØJT GRADUEREDE

BRONZE:                 THOMAS

SØLV:                       NICOLE

GULD:                      CHRISTOPHER

 

KUMITE – LAVT GRADUEREDE

BRONZE:                 NICOLAI

SØLV:                       MADS

GULD:                      RASMUS

 

KUMITE – HØJTT GRADUEREDE

BRONZE:                 BERTIL

SØLV:                       CHRISTOPHER

GULD:                      THOMAS

111

VINDER AF WAABEN-POKALEN

MADS SØRENSEN

VINDER AF STRØBÆK-POKALEN

CHRISTOPHER ROHDE

Kodomo Cup Vest 2005

Ved det uofficielle DM for 10-14 årige i Tilst ved Århushavde klubben en usædvanlig god dag der talte 4 medaljer (1 guld og 3 sølv), 3 top-4 placeringer og 3 top-8 placeringer.

Alexander Morell (12-14 år, 5.kyu): viste rigtig gode takter i kata og opfyldte sin målsætning ved at vinde sin første runde med en god pinan yondan. I kumite kæmpede han en fin kamp og fik blandt andet sat en god mawashi geri chudan ind. Desværre manglede overblikket lidt i slutningen af kampen og Alexander tabte en tæt kamp.

Nicole Prevost (12-14 år, 5.kyu): med sin lave grad kunne hun ikke vise så avancerede kata men til genæld var kvaliteten helt i top. Med godan, yondan og shodan vandt hun 3 gange 3-0 og befandt sig pludselig i finalen som hun tabte knebent 2-1 til Amalie Arsinevici fra Århus der har vundet mange gange før. Stort tillykke med sølvmedaljen og keep up the good work!

Bertil Cordes (12-14 år, 4.kyu): tabte i 1.runde i kata til Emil Vøhlert fra Solrød som desværre for Bertil kun nåede semifinalen (tak storebror!). I kumite kæmpede han med god intensitet og vandt sin første kamp på en solid gyaku tsuki.

Thomas Brandt (12-14 år, 3.kyu): fik kludret i sin kata, Jiin og gik i stå. I kumite fik han kæmpet sig frem til semifinalen, primært på gyaku tsuki. Næste skridt for Thomas er at få udviklet sig og udvidet sit repetoire samt arbejdet med sine svage sider. Til det er der kun én vej, hård træning og et stabilt fremmøde.

Marco Dresen (12-14 år, 2.kyu): som nyligt ankommet til 12-års verden var han i skrapt selskab i kata med 39 deltagere. Alligevel tog han fat med krum hals og nåede helt til kvartfinalen hvor han tabte 2-1 til sempai Victor. Derefter vandt Marco i opsamlingen og lige før bronzekampen tabte han hæderfuldt 2-1 til Emil Vøhlert fra Solrød.

Christopher Rohde (10-11 år, 2.kyu): bliver bedre og bedre for hvert stævne i kata. Der var simpelthen ingen der kunne stille sig i vejen for hans fantastiske kime, balance og udstråling. En stor guldmedalje til Christopher. I kumite mangler han altid lige det sidste held. I semifinalen tabte han 3-2 i en kamp hvor tilskuerne desværre holdt mere øje med dommerne end med kæmperne. Christopher fik flot mandet sig op i opsamlingen og vandt sikkert 6-0. I bronzekampen mødte han Jannick fra Bosatsu der tog hævn fra kata og med en sikker taktik fik han bragt sig foran og kunne resten af kampen pille brodden af Christophers 3-points forsøg med en hurtig kontra selvom Christophers højre fod sværmede tæt omkring ørene på ham. Alligevel en flot 4.plads.

Sempai Emil Rosschou (12-14 år, 1.dan): efter en periode med fokus på kumite, prøvede sempai Emil igen kræfter med de gode i kata og vandt uimponeret 3 runder før han tabte til Emil Vøhlert fra Solrød. I kumite startede han med at besejre Andreas Østergaard fra Solrød i et brag af en kamp og kæmpede sig sikkert frem til finalen hvor han skulle møde Mike Bjerregaard fra Solrød som pt i manges øjne er Danmarks skrappeste børnekæmper. Sempai Emil fulgte han helt til dørs frem til 2-2 hvorefter Mike satte 3 sikre gyaku tsuki ind lige splitsekundet før sempai Emils chudan mawashi geri ramte ham. Tillykke med sølvet.

Sempai Victor Cordes (12-14 år, 1.dan): havde en rigtig god dag. I kata fandt han endelig sin gamle vildskab og kime frem og nåede med 4 sejre finalen. Undervejs besejrede han Emil Vøhlert fra Solrød 2-1. Sempai Victor sluttede med sølvmedalje idet Andreas Millarch fra Nykøbing stadig er en klasse foran alle andre. I kumite viste sempai Victor stor beslutsomhed og vandt 8-2, 3-1 og 3-2. I en meget spændende semifinale tabte han 1-0 til Emil Vøhlert fra Solrød på overtid. Desværre pådrog han sig en fingerskade og kunne ikke gennemføre opsamlingen hvor han ellers ville have haft mere end gode chancer for en bronzemedalje.

Coaches Ann og sensei Tejs

ee

eee